fredag den 2. november 2012

FÆLLESSPISNING OG GENERALFORSMLINGER


Torsdag den 21. februar kl. 18.00

Kl. 17.30: Koordinationsudvalgets generalforsamling
Kl. 18.00: Fællesspisning, gryderet med tilbehør og dessert kr. 95. Børn op til 6. kl. kr. 50. Børn har efter spisningen fri adgang til svømmehallen til kl. 20.
Kl. 19.00: Borgerforeningens generalforsamling
Kl. 19.30: Koordinationsudvalgets årsmøde: dialog med borgerne
Tilmelding til bhshal@mail.dk senest 18. februar eller i Centercafeen
Fra generalforsamlingen 2011

torsdag den 1. november 2012

OLD BOYS BIG BAND


Fredag den 1. marts kl. 19.00 i Idrætshallen
Old Boys Big Band
Omkring 30 dygtige amatørmusikere fra det midtjyske spiller gode, gamle, iørefaldende swingnumre, gerne i en lidt nyere iklædning!
Pris kr. 198 inkl. menu:
Oksefilet og medaljoner af svinekød i champigninsovs, bagte rodfrugter, kartofler, årstidens salat og hjemmebagt brød
Billetsalg i Centercafeen eller via bhshal@mail.dk 
Arr.: Biblioteket, Koordinationsudvalget og HIC


http://oldboysbigband.dk

søndag den 28. oktober 2012

Fællesspisning og Syng Sammen


Tirsdag d. 13. november kl 18.00 i Centercaféen
Cafeen har aftensmaden klar, og efter hygge om bordene sidder Musikskoleleder Annelise Frederiksen ved flygelet. Peter Dam, Bråskovgaard Efterskole, kæder sangene sammen. Vi synger nyt og gammelt fra Højskolesangbogen. Hver fugl synger med sit næb.
MENU: Svinekam stegt som vildt, vildtsovs, hvide kartofler, agurkesalat, waldorfsalat og grønt. Pr. pers. KUN kr. 75.- . Af hensyn til køkkenet modtager vi gerne forudbestilling Tlf.: 7568 7211
Arr.: Borgerforeningen, Koordinationsudvalget og HIC



Arthur Connie band


Fredag aften var Arthur Connie Band på besøg i Hornsyld Idrætscenter.  Det  velbesøgt arrangement er en del af sæsonens Tværs-arrangementer. Som navnet antyder, er det blevet til i et samarbejde mellem en række foreninger i lokalområdet.
Aftenen startede med hyggeligt samvær om lækker irsk mad og drikke serveret af Centercaféen.
Herefter gik Arthur Connie Band på scenen og serverede en perlerække af irske og skotske sange for et medlevende publikum. Primus motor og sanger i bandet, Artur Connie, der født i Skotland, kædede showet sammen med fortællinger og anekdoter, hvilket i den grad bidrog til den gode stemning.
Teksterne til en række af sangene var omdelt på bordene, så publikum fik rig lejlighed til at synge med på de kendte omkvæd.
Hornsyld gav ikke slip på Arthur Connie band før det havde spillet en lang række ekstranumre.
Det blev en dejlig aften med skotsk/irsk stemning, der helt levede op til publikums forventninger.

Arthur Connie Band

Arthur Connie Band

Arthur Connie Band

Et udsnit af gæsterne

Et udsnit af gæsterne

fredag den 21. september 2012

Skotsk/irsk aften med Arthur Connie Band


Spændende musikarrangement i HIC Fredag den 26. oktober 2012 kl. 18.30
Arthur Connie Band spiller skotsk og irsk folkemusik med et par enkelte afstikkere til andre himmelstrøg. Arthur Connie er fra Skotland og en rigtig god historiefortæller, når han imellem sangere fortæller anekdoter. Arthur Connie synger også a capella, og det vokale er i det hele taget i forgrunden i bandet. Bandet har spillet sammen siden 1992, og har optrådt ved mange forskellige lejligheder, både lokalt på Egtved-egnen, hvorfra flere af bandets musikere kommer, på Strib Vinter Festival, Visefestivalen i Uldum og gennem mange år som et fast indslag på Hagges lørdag formiddag ved Tønderfestivalen.
Entre: Kr. 198 inkl. skotsk/irsk menu, kun musik kr. 100
Billetter sælges fra 1. september i biblioteket og i Cafeen
Arr.: Borgerforeningen, Koordinationsudvalget og HIC.




torsdag den 20. september 2012

Slip drømmene fri


Foredrag m. Benedicte Riis  27.9. kl 19.00 i Hornsyld Idrætscenter.
Foredraget ”Slip drømmene fri – bliv skipper i dit eget liv” bygger på Benedicte Riis´ bog af samme titel, som fortæller om de menneskelige og praktiske  glæder og sorger, indsatser og omkostninger ved at tage en beslutning, lægge en plan og sejle over et stort ocean. Foredraget forudsætter ikke at vi alle skal sejle, heller ikke at vi skal vove livet; men det opfordrer til, at vi slipper vores drømme ordentlig fri, tør at tænke og tale sammen om visioner, og åbner for, hvad vi virkelig godt kunne tænke os – både for verden og os selv. Og derefter hvordan vi sammen kan støtte hinanden, lægge planer, og udføre de resultater, som naturligt må følge drømmene.
For sammen med drømmene kommer ansvaret. Når mennesket har fået evnen til at drømme, er det jo fordi, der skal ske noget! Benedicte mener selv, at livet er en gave, men også en opgave! Vi har hver en livsopgave som skal løses fra vugge til grav, og de fleste voksne kan efterhånden gennem livet vende sig om, og se en kølvandsstribe bag sig, der fortæller lidt om opgavens beskaffenhed. Men sommetider skal kursen lægges om – ja måske meget oftere end vi tror det, og tør at gøre det. Det handler om modighed at ændre kurs, overblik, beslutningstagning, fastholdelse af plan - og hårdt arbejde.
Helt konkret tager foredrag og bog udgangspunkt i en 45 dages sejlads over Sydatlanten fra Cape Town til Rio de Janeiro, hvor Benedicte som skipper tog to unge gaster med, flyttede sin båd, Tante Andante, til et nyt arbejdssted og førte en stor plan ud i livet.
Benedicte Riis er forfatter og eventyrer, og det er som så mange andre jobs både spændende og benhårdt arbejde. Hver bog og hver avisartikel skal opfindes, skrives og afsættes, hvert eventyr skal udtænkes, tilrettelægges, finansieres og udføres. Men Benedicte har gjort det hele livet, så for hende er det dagligdag. Hun er uddannet fysik- og musiklærer fra Odense Seminarium, cand. phil. i musik fra Århus Universitet, har været involveret i Lego, Sesame Street- og Disney-production. Benedicte har opfundet Tante Andante konceptet med Band, huse og projekter i 12 lande, samt skrevet 35 bøger og udgivet 15 CD-ere.
”Selvom jeg har lavet mange ting, er der intet, som er spildt. Jeg er ikke god til at slæbe ting og sager med gennem livet; men viden, kunnen og erfaring er ikke den værste bagage, og jeg har valgt at lade min taske stå åben, så alle kan stikke hånden ned og forsyne sig. Det har kostet mange skrammer i det danske samfund, hvor ord som Fjanteloven og gladministration  måtte opfindes som modvægt, siger Benedicte.”
For 11 år siden købte Benedicte Tante Andante Båden i Sydafrika for at få et sted at bo, mens hun arbejdede med et Tante Andante Hus for børn i Cape Town, og da næste projekt, nogle år senere, lå i Rio de Janeiro, sejlede hun via St. Helena over Atlanterhavet.
 I dag bor hun i Vrigsted og er gift med Erling Ahnfeldt, og hun elsker den danske sommer, de smukke kirker og Erlings køkkenhave,  men i vinterhalvåret må hun på arbejde ude i verden. Denne vinter hedder det Brasilien, Grønland og Madagascar.
Men først foredrag 27.9. kl 19 i Hornsyld Idrætscenter.

Arrangementet er støttet af Hedensted kommunes landdistriktspulje






tirsdag den 11. september 2012

Billigere end biografen

En god aften i Hornsyld med middag i Centercaféen og foredrag med Benedicte Riis kan gøres for kun kr. 80,- pr person. Det er næsten billigere end at blive hjemme, og i hvert fald meget sjovere.
I Caféen får du Tortillaruller med oksekød, grøn salat, dressing og kartoffelbåde for kun 50 kr. Bestil forud på tlf. 75687211
Foredraget hedder "Slip drømmene fri", og det koster kun kr. 30,- at få inspiration til at realisere dine drømme.
Det er d. 27. september og foredraget begynder kl 19.00. 


Benedicte Riis alias Tante Andante

søndag den 2. september 2012

Lokalhistorisk byvandring Torsdag den 6. september kl. 18.30


Kløverstiernes røde rute på 7,5 km bringer lokalarkivet ud i landskabet. Med såkaldte QR-tags bliver det snart muligt ude på stierne at få historiske oplysninger om bl.a. Bryggeriet, sygehuset og Hornsyld Købmandsgård. Se eksempel http://kloeverstiihornsyld.blogspot.dk/2012/07/elvrket.html
Vi tager forskud på glæderne med en byvandring på dele af stien med lokalhistoriske fortællinger torsdag d. 6. september kl. 18.30. Vi mødes ved kløverpylonen på det nye ankomsttorv ved Hornsyld Idrætscenter.
Lokalarkivet guider os på turen.
Arr. Koordinationsudvalget og lokalarkivet.


Slip drømmene fri, bliv skipper i dit eget liv

Torsdag d. 27. september kl. 19.00 i Hornsyld Idrætscenter
"Slip drømmene fri' er et foredrag med Benedicte Riis (også kendt som Tante Andante), der handler om at turde give slip og holde styr på kaos, en peptalk til Hornsyld og omegn.
Benedicte kommer med bud på, hvordan vi som lokalsamfund i fællesskab realiserer vores drømme og visioner.
Oplev et power-eventyr for folk, som har mod til at bruge drømmene aktivt og kræfter til selv at styre skuden gennem hårdt vejr.
I drømmene ligger ofte den gode ide, lysten til forandring og det eventyrlige drive som fører til de spændende møder, de nye teams og de friske planer. 
Det er en urkraft i mennesket at realisere sine drømme, og vores selvtillid og dømmekraft styrkes hele tiden af gode resultater og happy endings. 
Benedicte tager udgangspunkt i egne oplevelser på en tur over Atlanterhavet fra Cape Town til Rio de Janeiro i sin lille 31 fods sejlbåd
Benedicte Riis medbringer sin guitar og krydrer oplevelsen med sange om timing, samarbejde, ansvar og den vidunderlige glæde og sejrsrus det er, at gå styrket i land! 
Foredraget bygger på bogen "Slip drømmene fri - bliv skipper i dit eget liv" som er udkommet på forlaget Koustrup og Co.
Se mere på http://www.benedicteriis.com/
Entre: 30 kroner. Der kan købes kaffe og brød i pausen
Arr. Borgerforeningen og koordinationsudvalget.

Arrangementet er støttet af Hedensted kommunes landdistriktspulje

Benedicte Riis




Ulvehyl og Bjørneklo

Mandag d. 15. oktober kl. 13 på Hornsyld Bibliotek
En forestilling om venskab og hvad der kan ske, når man begynder at holde de andre udenfor og mest tænker på sig selv.
I forestillingen inddrages alle publikummer mere eller mindre aktivt. For de 3-6 årige.
Gratis billetter kan afhentes fra d. 1. oktober på et af Hedensted bibliotekerne.

Ulvehyl og Bjørneklo. Teaterkulissen


Fantasy fabeldyr

Onsdag d. 17. oktober kl 12.00 - 14.30 på Hornsyld Bibliotek.
Workshop v. arkitekt Pernille Siggaard. lav dit eget fantastiske fabeldyr. Store vinger, næb og kløer i træpap sættes sammen, så du får en flot dekoration til værelset. Biblioteket sørger for materialer.
Fra 8 år - yngre kan deltage, hvis de har en voksen hjælper med.
Det er gratis, men HUSK tilmelding

SYNG SAMMEN/FÆLLESSPISNING


Tirsdag den 13. november kl. 18.00
Fællesspisning og SYNG SAMMEN
Cafeen byder på dejlige mad, menuen kommer senere. Derefter sidder Musikskoleleder Annelise Frederiksen ved flygelet, og sangene kædes sammen af Peter Dam, Bråskovgaard Efterskole. Vi synger nyt og gammelt fra Højskolesangbogen, DGI-sangbogen m.v. - Hver fugl synger med sig næb!
Pris: Kr. 75
Tilmelding senest 9. november til mn@hicenter.dk
 eller 75687211
Arr.: Biblioteket, Koordinationsudvalget og HIC.


Hornsyld synger: Ud under åben himmel

torsdag den 19. april 2012

Hornsyld danser

Den 17/4 var godt 60 mennesker samlet i Hornsyld idrætscenter for at dyrke dansens glæder:


lørdag den 17. marts 2012

Hornsyld Danser


HORNSYLD DANSER
tirsdag den 17. april 2012
i Hornsyld Idrætscenter



Kl. 18.00-18.40

Kl. 18.40-19.20

Kl. 19.20-20.00

Hallen
HornsyldZumba
 for alle aldersgrupper
Standarddans/Latin
Hornsyld Folkedans
Gult mødelokale


MGP (0.-4. kl.)
MGP (0.-4. kl.)
SIM

Streetdance og hiphop
(fra 5. kl.)
Streetdance og hiphop
(fra 5. kl.)

Målgruppe:

Alle, der har lyst til at danse! Åbent arrangement, kræver ingen tilmelding!

Pris:

Kr. 20/pers. (dækker kl. 18-20)

Arrangører:

Hornsyld IF Gymnastik, Koordinationsudvalget, Biblioteket og Hornsyld Idrætscenter

Vi ses på TVÆRS… 
DANS GI’R GLÆDE!


mandag den 27. februar 2012

Hyggelig aften med Old Boys Big Band

Mere end 150 glade mennesker fra Hornsyld og omegn holdt fest sammen med Old Boys Big Band, der på tre timer med stort engagement og udstråling tog publikum med på en musikalsk rejse gennem mange genrer. Den første afdelingen OBBB spillede havde mest karakter af dinermusik, og blev spillet mens publikum nød den lækre tapastallerken fra centercaféen.
De to næste sæt stod mere i dansemusikkens tegn, og dansegulvet var fyldt resten af aftenen.
Bandets repertoire tager udgangspunkt i god gedigen swingmusik; men det stilsikre band mestrer mange genrer,og spillede et alsidigt repertoire, ligesom bandets dygtige sangere personificerede bl.a. Four Jacks, Mills Brothers, Andrew Sisters, Elvis Presley, Tom Jones og selvfølgelig crooneren over dem alle: Frank Sinatra.
Der var kæmpe bifald fra salen, da det blev annonceret, at der er truffet en ny aftale med OBBB om koncert og dans fredag d. 1. marts 2013,- så der er rigtig mange, der allerede nu har sat kryds i kalenderen. Lyt og læs på http://OBBB.dk



Så mange var vi

Sangerne fra OBBB

mandag den 16. januar 2012

Fællesspisning, generalforsamling og debat


Kl. 18.00: Fællesspisning
Kl. 19.00: Koordinationsudvalgets generalforsamling
Kl. 19.45: Debat om Hornsylds fremtid

Det er Onsdag den 25. januar kl. 18.00 i Hornsyld idrætscenter

Menu: Gryderet med tilbehør og dessert kr. 95. Børn op til 6. kl. kr. 50. Børn har efter spisningen fri adgang til svømmehallen frem til kl. 20. Tilmelding til bhshal@mail.dk senest 23. januar eller i Centercafeen
På generalforsamlingen orienteres om "Under åben himmel" og nyt stiprojekt: "Kløverstierne i Hornsyld og Bråskov"
Debat om Hornsylds fremtid med lokale politikere: Lene Tingleff, Liselotte Hillestrøm og Erik Vinther


Liselotte Hillestrøm
Erik Vinther
Lene Tingleff