tirsdag den 8. november 2011

Syng sammen og fællesspisning


Cirka 50 Hornsyldborgere mødtes d. 7. november i Hornsyld Idrætscenter til en herlig sangaften.
Arrangementet startede kl. 18.00, hvor Centercaféen serverede Lasagne og salat for de fremmødte.
Da alle var mætte skiftede fokus fra det kulinariske til det musiske, da Peter Dam , forstander på Bråskovgård, med Annelise Frederiksen, musikskoleleder, ved flyglet, ledte forsamlingen gennem en samling fællessange, 16 i alt, indledningsvis med fokus på Grundtvig, over Jeppe Aakjær til nyere sange af bl.a. Ebbe Kløvedal og Jens Rosendal.
Gennem Peter Dams levende fortælling blev vi klogere på de sange vi allerede kendte, ligesom de fleste blev udfordret med en håndfuld spændende, nye sange.
Alle var enige om, at det var en dejlig aften, der fortjener gentagelse.

Peter Dam 

Annelise Frederiksen

Annelise og Peter






fredag den 16. september 2011

PINK PIGEPARTY


Fredag den 30. september kl. 17.00 – 20.00

PINK PIGEPARTY
Alle tøzer fra 9 år + mor inviteres til lyserød fest på Hornsyld Bibliotek.
Vi skal hygge, snakke om film og bøger. Vi får spændende besøg af forfatter Mette Finderup (mor til Emmy & Petra- Bøgerne)


Arrangementet er gratis – sandwich kan købes. Hent billet til dig og mor
på Hornsyld Bibliotek fra 1. september.
Arr.: HIC, Koo.udvalget og Biblioteket

søndag den 11. september 2011

FUCK NORMAL


Tirsdag den 6. marts kl. 19 – 21.00 på SIM, Siddetrappen
Fuck Normal
Et latter – og tankevækkende foredrag til teenagere – og deres forældre.


Sanne Søndergaard sætter fokus på fortvivlelse og forelskelser, på det sociale spil i ungdomsårene. De fleste teenagere tror, at det kun er dem, som af og til føler sig forkerte. Men vi er alle i samme båd – også de voksne.
Gratis adgang, kaffe/vand kan købes, billet hentes på Biblioteket.
Arr.: Biblioteket, Skolen i Midten og Ungdomsskolen Hedensted


HORNSYLD DANSER


Tirsdag 17.04. kl. 18.00-20.00
Hornsyld Danser

Er du vild med dans, så har du her muligheden for at slå dig løs, der kan vælges mellem mange danseformer i forskellige lokaler. Nærmere program følger.
Arr.: Gymnastikforeningen, Koordinationsudvalget og HIC