søndag den 28. oktober 2012

Arthur Connie band


Fredag aften var Arthur Connie Band på besøg i Hornsyld Idrætscenter.  Det  velbesøgt arrangement er en del af sæsonens Tværs-arrangementer. Som navnet antyder, er det blevet til i et samarbejde mellem en række foreninger i lokalområdet.
Aftenen startede med hyggeligt samvær om lækker irsk mad og drikke serveret af Centercaféen.
Herefter gik Arthur Connie Band på scenen og serverede en perlerække af irske og skotske sange for et medlevende publikum. Primus motor og sanger i bandet, Artur Connie, der født i Skotland, kædede showet sammen med fortællinger og anekdoter, hvilket i den grad bidrog til den gode stemning.
Teksterne til en række af sangene var omdelt på bordene, så publikum fik rig lejlighed til at synge med på de kendte omkvæd.
Hornsyld gav ikke slip på Arthur Connie band før det havde spillet en lang række ekstranumre.
Det blev en dejlig aften med skotsk/irsk stemning, der helt levede op til publikums forventninger.

Arthur Connie Band

Arthur Connie Band

Arthur Connie Band

Et udsnit af gæsterne

Et udsnit af gæsterne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar