Hornsyld aktiviteter
Oversigt over TVÆRS-arrangementer på HIC,SIM og biblioteket 2011-12
tirsdag den 11. december 2012
fredag den 2. november 2012
FÆLLESSPISNING OG GENERALFORSMLINGER
Torsdag den 21. februar kl. 18.00
Kl. 17.30: Koordinationsudvalgets generalforsamling
Kl. 18.00: Fællesspisning, gryderet med tilbehør og dessert kr. 95. Børn op til 6. kl. kr. 50. Børn har efter spisningen fri adgang til svømmehallen til kl. 20.
Kl. 19.00: Borgerforeningens generalforsamling
Kl. 19.30: Koordinationsudvalgets årsmøde: dialog med borgerne
Kl. 19.00: Borgerforeningens generalforsamling
Kl. 19.30: Koordinationsudvalgets årsmøde: dialog med borgerne
Etiketter:
Bråskov,
børn,
Fællesspisning,
Hornsyld,
Koordinationsudvalget,
svømmehal
torsdag den 1. november 2012
OLD BOYS BIG BAND
Fredag den 1. marts kl. 19.00 i Idrætshallen
Old Boys Big Band
Omkring 30 dygtige amatørmusikere fra det midtjyske spiller gode, gamle, iørefaldende swingnumre, gerne i en lidt nyere iklædning!
Pris kr. 198 inkl. menu:
Oksefilet og medaljoner af svinekød i champigninsovs, bagte rodfrugter, kartofler, årstidens salat og hjemmebagt brød
Oksefilet og medaljoner af svinekød i champigninsovs, bagte rodfrugter, kartofler, årstidens salat og hjemmebagt brød
Billetsalg i Centercafeen eller via bhshal@mail.dk
Arr.: Biblioteket, Koordinationsudvalget og HIC
Etiketter:
Hans Holm,
jazz,
Old Boys Big Band,
swing,
tapas
søndag den 28. oktober 2012
Fællesspisning og Syng Sammen
Tirsdag d. 13. november kl 18.00 i Centercaféen
Cafeen har aftensmaden klar, og efter hygge om bordene sidder Musikskoleleder Annelise Frederiksen ved flygelet. Peter Dam, Bråskovgaard Efterskole, kæder sangene sammen. Vi synger nyt og gammelt fra Højskolesangbogen. Hver fugl synger med sit næb.
MENU: Svinekam stegt som vildt, vildtsovs, hvide kartofler, agurkesalat, waldorfsalat og grønt. Pr. pers. KUN kr. 75.- . Af hensyn til køkkenet modtager vi gerne forudbestilling Tlf.: 7568 7211
Arr.: Borgerforeningen, Koordinationsudvalget og HIC
Arthur Connie band
Fredag aften var Arthur Connie Band på besøg i Hornsyld Idrætscenter. Det velbesøgt arrangement er en del af sæsonens Tværs-arrangementer. Som navnet antyder, er det blevet til i et samarbejde mellem en række foreninger i lokalområdet.
Aftenen startede med hyggeligt samvær om lækker irsk mad og drikke serveret af Centercaféen.
Herefter gik Arthur Connie Band på scenen og serverede en perlerække af irske og skotske sange for et medlevende publikum. Primus motor og sanger i bandet, Artur Connie, der født i Skotland, kædede showet sammen med fortællinger og anekdoter, hvilket i den grad bidrog til den gode stemning.
Teksterne til en række af sangene var omdelt på bordene, så publikum fik rig lejlighed til at synge med på de kendte omkvæd.
Hornsyld gav ikke slip på Arthur Connie band før det havde spillet en lang række ekstranumre.
Det blev en dejlig aften med skotsk/irsk stemning, der helt levede op til publikums forventninger.
Arthur Connie Band |
Arthur Connie Band |
Arthur Connie Band |
Et udsnit af gæsterne |
Et udsnit af gæsterne |
fredag den 21. september 2012
Skotsk/irsk aften med Arthur Connie Band
Spændende musikarrangement i HIC Fredag den 26. oktober 2012 kl. 18.30
Arthur Connie Band spiller skotsk og irsk folkemusik med et par enkelte afstikkere til andre himmelstrøg. Arthur Connie er fra Skotland og en rigtig god historiefortæller, når han imellem sangere fortæller anekdoter. Arthur Connie synger også a capella, og det vokale er i det hele taget i forgrunden i bandet. Bandet har spillet sammen siden 1992, og har optrådt ved mange forskellige lejligheder, både lokalt på Egtved-egnen, hvorfra flere af bandets musikere kommer, på Strib Vinter Festival, Visefestivalen i Uldum og gennem mange år som et fast indslag på Hagges lørdag formiddag ved Tønderfestivalen.
Entre: Kr. 198 inkl. skotsk/irsk menu, kun musik kr. 100
Billetter sælges fra 1. september i biblioteket og i Cafeen
Arr.: Borgerforeningen, Koordinationsudvalget og HIC.
torsdag den 20. september 2012
Slip drømmene fri
Foredrag m. Benedicte Riis 27.9. kl 19.00 i Hornsyld Idrætscenter.
Foredraget ”Slip drømmene fri – bliv skipper i dit eget liv” bygger på Benedicte Riis´ bog af samme titel, som fortæller om de menneskelige og praktiske glæder og sorger, indsatser og omkostninger ved at tage en beslutning, lægge en plan og sejle over et stort ocean. Foredraget forudsætter ikke at vi alle skal sejle, heller ikke at vi skal vove livet; men det opfordrer til, at vi slipper vores drømme ordentlig fri, tør at tænke og tale sammen om visioner, og åbner for, hvad vi virkelig godt kunne tænke os – både for verden og os selv. Og derefter hvordan vi sammen kan støtte hinanden, lægge planer, og udføre de resultater, som naturligt må følge drømmene.
For sammen med drømmene kommer ansvaret. Når mennesket har fået evnen til at drømme, er det jo fordi, der skal ske noget! Benedicte mener selv, at livet er en gave, men også en opgave! Vi har hver en livsopgave som skal løses fra vugge til grav, og de fleste voksne kan efterhånden gennem livet vende sig om, og se en kølvandsstribe bag sig, der fortæller lidt om opgavens beskaffenhed. Men sommetider skal kursen lægges om – ja måske meget oftere end vi tror det, og tør at gøre det. Det handler om modighed at ændre kurs, overblik, beslutningstagning, fastholdelse af plan - og hårdt arbejde.
Helt konkret tager foredrag og bog udgangspunkt i en 45 dages sejlads over Sydatlanten fra Cape Town til Rio de Janeiro, hvor Benedicte som skipper tog to unge gaster med, flyttede sin båd, Tante Andante, til et nyt arbejdssted og førte en stor plan ud i livet.
Benedicte Riis er forfatter og eventyrer, og det er som så mange andre jobs både spændende og benhårdt arbejde. Hver bog og hver avisartikel skal opfindes, skrives og afsættes, hvert eventyr skal udtænkes, tilrettelægges, finansieres og udføres. Men Benedicte har gjort det hele livet, så for hende er det dagligdag. Hun er uddannet fysik- og musiklærer fra Odense Seminarium, cand. phil. i musik fra Århus Universitet, har været involveret i Lego, Sesame Street- og Disney-production. Benedicte har opfundet Tante Andante konceptet med Band, huse og projekter i 12 lande, samt skrevet 35 bøger og udgivet 15 CD-ere.
”Selvom jeg har lavet mange ting, er der intet, som er spildt. Jeg er ikke god til at slæbe ting og sager med gennem livet; men viden, kunnen og erfaring er ikke den værste bagage, og jeg har valgt at lade min taske stå åben, så alle kan stikke hånden ned og forsyne sig. Det har kostet mange skrammer i det danske samfund, hvor ord som Fjanteloven og gladministration måtte opfindes som modvægt, siger Benedicte.”
For 11 år siden købte Benedicte Tante Andante Båden i Sydafrika for at få et sted at bo, mens hun arbejdede med et Tante Andante Hus for børn i Cape Town, og da næste projekt, nogle år senere, lå i Rio de Janeiro, sejlede hun via St. Helena over Atlanterhavet.
I dag bor hun i Vrigsted og er gift med Erling Ahnfeldt, og hun elsker den danske sommer, de smukke kirker og Erlings køkkenhave, men i vinterhalvåret må hun på arbejde ude i verden. Denne vinter hedder det Brasilien, Grønland og Madagascar.
Men først foredrag 27.9. kl 19 i Hornsyld Idrætscenter.
Arrangementet er støttet af Hedensted kommunes landdistriktspulje
Abonner på:
Opslag (Atom)